Dette er vores sidste indlæg og i vil desværre ikke kunne læse flere spændende indlæg vedrørende vores pædagosiske produktion. Vi har her til sidst samlet alle de informationer vi ønsker at blive vurderet på.
Jean Piaget
Jean Piaget arbejder med begreberne assimilation, akkommodation og Kognitive skemaer, som er måden han mener man indlærer nye ting på. Vi har udarbejdet et kognitivt skema (taget udgangspunkt i vores spil, Badeforhænget), som er et eksempel på hvordan et sådan skema kan udfolde sig i blandt andet børns hjerner. Når man snakker kognitive skemaer, er det en metafor for en proces som sker i hjernen på mennesker, når de tilegner sig ny viden ud fra sin nuværende viden. Hvis man ser på vores kognitive skema, kan man se 3 ”emne”, som er skrevet med fed skrift, disse er det Jean Piaget kalder for akkommodation. Akkommodation betyder at man tilegner sig ny viden, som ikke allerede er eksisterende i ens hjerne. Dvs. at børn som første gang kommer i kendskab med bogstaver og lærer at visualisere bogstavernes form, udnytter en underbevidst akkommodations proces i hjernen, som udvikler deres viden forståelse. I det kognitive skema, kan man under akkommodationen se hvordan barnets viden inden for f.eks. bogstaver udvikler sig til at de pludselig kender bogstavnes lyde, og at der er noget der hedder vokaler og konsonanter osv. Denne nye viden/erfaring tillægger sig barnets nuværende viden om hvordan f.eks. et bogstav ser, som Jean Piaget beskriver som assimilation. Dvs. at assimilation er en udvikling af ens eksisterende viden, på et givende område/emne.
(fodnote 2, udleveret tekst af Uffe, Piagets læringsforståelse af Knud Illeris)
Bilag 1
Bilag 2
I det præoperationelle stadie lyder det, at børnene ikke kan se en sammenhæng i mellem årsag og virkning. Hvis vi tager udgangspunkt i vores version af spillet ”Fisk” fremgår det, at børnene kan kende forskel på mange af de forskellige bogstaver, og samtidig ikke forstå betydning af dem. Lad os antage, at lille Makalélé kan genkende bogstavet ”O”. Han ved, at det er et bogstav, og han ved, at det er et ”O”, men han kender ikke meningen bag, og at bogstaver bruges til at danne ord.
Smitte Modellen
Bilag 3
SMTTE-modellen badeforhængsspillet generelt.
Sammenhæng - Vi vil gerne have at endu flere børn bliver skoleparate.
Mål - Give børnene tal og bogstavsforståelse, krobsbevidsthed, styrke den finmotorisk grovmotorisk
Tegn - Vi skal holde øje med om børnene begynder at interessere sig mere for bogstaver, tal og deres kroppe.
Evaluering/dokumentation - Give en storgruppe en egnet test, dele gruppen i to også spille spillet med det ene hold i en måned. Samle storgruppen igen og give dem en egnet test for resultat.
Tiltag - Børnene skal koncentrere sig om dem selv og deres indlæring. Koncentrere sig om hvad der bliver sagt etc.
Badeforhængsspillet er en jeg-relateret opgave da man ikke er afhængig af de andre personer i spillet. Børnene skal i princippet bare koncentrere sig om dem se
Belæg kommer her.
Skoleparathed
De fleste børn er skoleparat, det år barnet fylder 6 år. Men det handler om meget mere end hvornår barnet er født. Det er vigtigt, at barnet er med både intellektuelt såvel som socialt.[1] For at et barn, kan blive set som skoleparat, er der kriterier som skal opfyldes. Dette er blandt andet at være ivrig efter at lære noget nyt, at virke parat til nye udfordringer, at gå op i tal og bogstaver og øve sig i at skrive bogstaver og tælle. Andre ting som kan forventes, kan ses på linket i kildelisten.
Deres sprogbrug vil også have krav, da de helst skal kunne snakke forståeligt, kunne kommunikere på normal vis med både børn og voksne, have et stort ordforråd, genfortælle en historie, kende sange og genkende rim og remser.
Formålet med vores spil er at gøre førskolebørnene mere skoleklar. og med bogstaver og tal indgår
Først og fremmest vil det være vores opgave som pædagoger at formidle vores produkt så brugerne kan forstå det, for at de så på sigt selv kan fremvise det og introducere det til andr
Økonomi:
Se bilag 4
Se bilag 5
Se bilag 6
Ud fra disse skemaer og diagrammet kan vi bekræfte vores overvejelser om at gøre vores spil billige for de forskellige institutioner. Samtidigt vil det være kreativt og nyskabende hos dem da alle fra institutionen vil kunne være med til at fremstille det og derved være unikt hos hver enkelt institution, til få udgifter.
Reflektioner:
Vi har reflekteret over spillene og dagen:
- Vi skulle have lavet en bogstavsplade så børnene kunne pege på de bogstaver de ville have i fisk.
- Der blev for meget fokus på finmotorik frem for indlæring af selve spillene.
- Vi har også fundet ud af hvor mange måder man kan viderudvikle alle 3 spil på.
- Formidlingen af spillene var godt. Børnene forstod dem med det sammen.
- Vores formål var det skulle være sjovt og det virkede det til at børnene havde.Vi har samlet alle vores bilag, som i kan hente her:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/57825759/Skole/UCC/Semester%202/Opgave%202/Bilag.pdf
Vi vil sejle videre, da der er fernisering i sigte!
Louise, Christhoper, Cecilie, Rasmus og Jesper
