O'høj kære læsere.
I dag har vi arbejdet med vores produkt og færdiggjort det meste af det, da vi har en aftale med børnehaven Bjørnegården i Annisse på fredag, hvor vi skal ud og prøve vores spil af i praksis.
Vi har læst nogle tekster som vi har som belæg for at storgruppe børn skal kunne bogstaver, tal og motorik inden de starter i skolen.
Vi har læst nogle tekster som vi har som belæg for at storgruppe børn skal kunne bogstaver, tal og motorik inden de starter i skolen.
Video af dagens prøvelse og vores pitch
Belæg kommer her.
“Normalt” er barnet skoleparat det år barnet fylder 6 år. Men det handler om meget mere end hvornår barnet er født. Det er vigtigt at barnet er med både intellektuelt og socialt er modnet til de forandringer der kommer med skolestart.[1] For at et barn kan blive set som skoleklart er der kriterier som det skal opfylde først. Dette er blandt andet, at være ivrig efter at lære noget nyt, at virke parat til nye udfordringer, at gå op i tal og bogstaver og øve sig i at skrive bogstaver og tælle. Andre ting som kan forventes af børnene kan være ting som at kunne tage imod en fælles besked eller lytte med til højtlæsning mm. De skal også kunne gøre ting selv. Dette indbefatter ting som at kunne gå på toilettet selv, tage tøj på selv. De skal også have en nogenlunde motorisk forståelse som at stå på 1 ben, hinke, kaste, gribe, cykle, holde på en blyent, pensel, klippe med sakse. Deres sprogbrug vil også have krav da de helst skal kunne snakke forståeligt, kunne kommunikere på normal vis med både børn og voksne, have et stort ordforråd, genfortælle en historie, kende sange og genkende rim og remser.
Børn, der laver meget uro i børnehaven, er ikke altid ballademagere. Ofte mangler de bare vidensmæssige udfordringer, og det kan en skolestart i nogle tilfælde give dem.
Ifølge Fyens stifttidene var det for få år siden næsten bandlyst at lærer børn bogstaver i børnehaven, fordi at børnene skulle lege så længe som muligt. Men i dag er tonen Ganske anderledes.
Til dags dato kan børnene deres ABC og kender tallene når de møder ind til første skoledag oplever mange børnehaveklasseledere. Det fortæller Pia Lessen, formand for børnehaveklasselederforeningen. [2]
Til vores aktiviteter har vi valgt at målgruppen hovedsageligt skal være førskolebørn, men de kan sagtens benyttes af andre målgrupper såsom børnehave-indskolingsbørn.
Der vil være brug for kommunikation for at fremvise vores produkt til modtagerne da dette kræver en formidling så produktet fungere rigtigt. Vi har et budskab med vores produkt om at fremme førskole børnenes kompetencer, så de bliver skoleklar, både motorisk såvel som fagligt. På linket ses hvad der forventes af et 5-6 årig barn, hvis det skal være skoleparat. [3]
Vi valgte at vores medie er et spil delt op i tre elementer, som styrker barnet fagligt, motorisk og kognitivt. Vi har også oprettet en blog, hvor man kan følge vores proces i vores pædagogiske produkt, samt læst en masse tekster, som relaterer til vores om emne, om at gøre førskolebørn skoleparate. Effekten ved vores produkt vil være læring gennem leg. Brugeren skal have lyst til at spille vores spil for at have det sjovt og danne relationer i samspil med de faglige aspekter som indgår i spillet.
Formålet med vores spil er at gøre førskolebørnene mere skoleklar, i og med bogstaver og tal indgår i vores produkt, samt at lære det enkelte barn at være en del af en gruppe og samarbejde. Endvidere vil formålet med produktet hos afsenderen af spillene være, at det er en nytænkende og anderledes form for læring, og hvis interessen for spillet er tilstede, kan der inddrages andre aspekter i spillet. Et eksempel kunne være at benytte det i undervisning i de mindre klasser, måske?
Først og fremmest vil det være vores opgave som pædagoger at formidle vores produkt så brugerne kan forstå det, for at de så på sigt selv kan fremvise det og introducere det til andre. Afsenderen, som vil i starten være pædagogen, lære at blive bedre til at formidle et eventuelt produkt, i denne sammenhæng kan man argumentere for receptionsorienteret formidling, da der forekommer et samspil mellem to parter. Det kan også danne bedre relationer barn/voksen imellem.
[1] http://altomboern.dk/artikel/skoleklar-det-skal-dit-barn-kunne
[2] http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/08/18/231132.htm
Litteratur liste:
Over and Out
Louise, Cecilie, Jesper, Christopher og Rasmus
Er børnehaven 'bare' en forberedelse til skolen? = et bestemt syn på barndommen, hvor barnet ses som en fremtidig voksen, der skal indgå på arbejdsmarkedet. Dette kritiseres for at stjæle barndommen fra børnene af et andet syn på barndom: "barndom for barndommens skyld", børn skal have lov til at leve i nuet, dvs. uden specifikt og voksentyret formål. Barndomsforskeren Jan Kampmann mener at voksne burde være mere optagede af dét børnene er optagede af. Han tilhøre syn nr. 2. Hvad for et børnesyn har I i denne produktion? MH Anna
SvarSlet