Hop om bord Piaget!

Velkommen om bord kære læsere!

Vi vil på i dette indlæg skrive lidt om filosoffen Jean Piaget, da vi har hentet inspiration fra hans teorier om læring, til at udvikle vores produktion. Så lad geværet matros og gå i krig med Piaget!

Når man snakker om skoleparathed og læring, kan man ikke komme

uden om filosoffen Jean Piaget. Jean Piaget er en filosof som levede fra1896-1980, hvor han blandt andet beskæftigede sig med børns biologiskeindlæringsmuligheder, frem for Vygotsky teorier som bygger på social-didaktiskeprocesser (fodnote 1, Uffes slide fra undervisningen d.22/4-2014). Vi har i vores opgave valgt at lægge vægt på Jean Piaget og holde vores fokus på hans tankeprocesser, vedrørende læring hos børn i vores valgte målgruppe.

Jean Piaget arbejder med begreberne assimilation, akkommodation og Kognitive skemaer, som er måden han mener man indlærer nye ting på. Vi har udarbejdet et kognitivt skema (taget udgangspunkt i vores spil, Badeforhænget), som er et eksempel på hvordan et sådan skema kan udfolde sig i blandt andet børns hjerner. Når man snakker kognitive skemaer, er det en metafor for en proces som sker i hjernen på mennesker, når de tilegner sig ny viden ud fra sin nuværende viden. Hvis man ser på vores kognitive skema, kan man se 3 ”emne”, som er skrevet med fed skrift, disse er det Jean Piaget kalder for akkommodation. Akkommodation betyder at man tilegner sig ny viden, som ikke allerede er eksisterende i ens hjerne. Dvs. at børn som første gang kommer i kendskab med bogstaver og lærer at visualisere bogstavernes form, udnytter en underbevidst akkommodations proces i hjernen, som udvikler deres videns forståelse. I det kognitive skema, kan man under akkommodationen se hvordan barnets viden inden for f.eks. bogstaver udvikler sig til at de pludselig kender bogstavnes lyde og at der er noget der hedder Vokaler og konsonanter osv. Denne nye viden/erfaring tillægger sig barnets nuværende viden om hvordan f.eks. et bogstav ser, som Jean Piaget beskriver som assimilation. Dvs. at assimilation er en udvikling af ens eksisterende viden, på et givende område/emne (fodnote 2, udleveret tekst af Uffe, Piagets læringsforståelse af Knud illeris)

Kognitivt skema

Bogstaver ABC..	Dyr	Kropsforståelse
Bogstavs lyde	Visualisere de enkelte dyr	Hænder, fødder, hoved mm.
Vokaler/Konsonanter	Dyrenes lyde	Hvornår slutter jeg og hvornår begynder verden
Stavelser	Farlig/ikke farlig	Kravle
Ord dannelse	Dyrenes habitat	Gå

En af Jean Piagets teorier lyder følgende:

•  Sensorisk stadie 0-2 år; Via sansning og handlinger opbygger barnet erfaring om verden.

•  Præ-operationel stadie, 2-7 år; Barnet forstår omverden ud fra sin egen synsvinkel. Tænkning er forankret i handlinger. Barnet kan ikke skifte synsvinkel og forstå handlinger fra andres position. Kan ikke se sammenhæng i mellem årsag og virkning eller har faste begreber og tid og sted.

•  Konkret operationel stadie 7-12 år; Barnet begynder at kunne se og forstå  sammenhæng - årsag og virkning. Barnet begynder at kunne handle ud fra bestemt systematik.

•  Formel operationel stadie ca. 12 år; Barnet kan forstille sig og oversekue konsekvenser af egne handlinger. Tænkning er ikke knyttet til konkret handling.

(Fodnote 3, Introduktion til pædagogisk teori og praksis  Erik Hygum & Søren Gytz Olesen 1999 s.46,47,48)

I følge Jean Piagets teori ligger vores målgruppe typisk i det præ-operationelle stadie, hvor børn ikke kan se sammenhæng i mellem årsag og virkning.

Hvis vi tager udgangspunkt i vores version af spillet ”Fisk” fremgår det, at børnene kan kende forskel på mange af de forskellige bogstaver, og samtidig ikke forstå betydning af dem. Lad os antage, at lille Vladimir kan genkende bogstavet ”O”. Han ved, at det er et bogstav, og han ved, at det er et ”O”, men han kender ikke meningen bag, og at bogstaver bruges til at danne ord. Dvs. at Vladimir endnu ikke har udviklet sin logiske sans, til at se at f.eks. O, S og T danner ordet ost, men stadig ser det som 3 individuelle bogstaver. Hvis man tager udgangspunkt i denne teori, er det dog vigtigt at man tager den som en vejledning og ikke en konstatering af, at alle børn i 6 års alderen f.eks. er i den præ-operationelle fase og har samme vidensforståelse. Som der står skrevet ovenstående, har mange af teoretikerne forskellige synsvinkler, som f.eks. Vygotsky og Piaget.

Farvel ARGHH!!

Cecilie, Louise, Rasmus, Christhoper og Jesper